
En selvskreven litteraturhistorie. Skrivebaseret læring med e-portfolio: litteraturhistorie-projektet PoLite
Author(s) -
Sven Halse
Publication year - 2006
Publication title -
tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse
Language(s) - Ngandi
Resource type - Journals
ISSN - 1603-5518
DOI - 10.7146/unev.v4i9.4916
Subject(s) - chemistry
Første gang publiceret i UNEV nr. 9: Evaluering og feedback i netstøttet uddannelse, sept. 2006, red. Simon Heilesen.ISSN 1603-5518. Disciplinen litteraturhistorie består traditionelt af periodegennemgang og tekstlæsning. I det omtalte projekt ved tyskstudiet på SDU (på grund- og sidefagsstudiets 2. år) er periodegennemgangen og gennemgang af lærebogsstof erstattet med et skrivebaseret selvstudium struktureret efter portfolio-princippet. Der har været tale om et kraftigt stilladseret læringsforløb baseret på e-læringsplatformen Blackboard. I centrum står den studerendes analytiske læsning af lærebøger/fremstillinger samt skrivning, kommentering og udveksling af meget korte og tematisk begrænsede essays om en vifte af i forvejen definerede temaer. Læse/skrivearbejdet fører frem til timerne, hvor den erhvervede viden tages i anvendelse, idet overordnede periodespørgsmål diskuteres (refleksions-dimensionen) og litterære tekster analyseres (anvendelses-dimensionen). Essays og tekstanalyser har sideløbende kunnet indgå som øvelser i fri skriftlig sprogfærdighed, dels afleveres i et samlet portfolio som pensumreduktionsopgave. Læringsintensiteten og de deraf følgende eksamensresultater for de aktivt deltagende i projektet må indtil videre siges at have været ovenud tilfredsstillende