Shia-sunnisekterisme til debat i et nyt Mellemøsten

Forestillingen om et sekterisk – eller “sekteriseret” – Mellemøsten, hvor en modsætning mellem shia- og sunnimuslimer – eller shia- og sunniislam – skulle udgøre en central konfliktlinje i regionens politiske liv, har figureret prominent i de seneste års debat om, hvad der vil kendetegne et såkaldt “nyt Mellemøsten”. Samtidig med – eller måske netop fordi – sekterisk politik er blevet et sådan “hot topic”, er det imidlertid også åbenbart, at debatten fortsat er præget af stor forvirring og uenighed. Denne artikel identificerer nogle af de vigtigste positioner i denne flerdimensionelle diskussion om sekterisk politik i et “nyt Mellemøsten”. Det gælder ikke blot det helt grundlæggende spørgsmål om, hvad sekterisme faktisk er, og om det overhovedet giver mening at tale om shia-sunnisekterisme, men også om, hvor udbredt og ny den “nye sekterisme” egentlig er, og hvordan vi kan “observere” den. Som det vil fremgå, deler vandene sig ligeledes, når det kommer til spørgsmålet om, hvordan man bedst kan forklare sekterisk politiks (voksende) betydning i Mellemøsten, og hvilke implikationer denne “sekterisering” synes at have for en række forskellige aspekter ved mellemøstlig politik.