Madens rum – handler patienternes spiseoplevelse ikke også om arkitekturen omkring måltidet?

Allerede i 1859 skrev sygeplejersken Florence Nightingale at patientpleje ikke kun omhandler medicinske og kirurgiske evner, men også overvejelser omkring patienternes mad, samt ikkemindst deres behov for dagslys og frisk luft. Siden 1945 har fødevarerelateret forskning desuden diskuteret omgivelsernes betydning for spiseoplevelsen både i forhold til hvor meget og hvad der spises. I løbet af de næste ti år vil der i Danmark blive bygget fem nye ’super hospitaler’, og samtidigt moderniseret en række sygehusafsnit. I forbindelse med denne indsats er det relevant at revurdere behandlingsformer, og det giver en unik chance for at forny måderne at tænke, designe og bygge hospitaler på. Spørgsmålet er om de eksisterende hospitalstiltag og den eksisterende forskning tilgodeser tidligere og nutidige betragtninger omkring omgivelsernes betydning for patienternes helbredelse også i forbindelse med måltiderne? På baggrund af det foreløbige arbejde udført i phd-projektet Hospital Foodscape Design og i netværksprojektet FOOD+, er det med dette essay formålet at diskutere om de arkitektoniske rammer omkring måltidet har en betydning for den gode spiseoplevelse og indirekte et forbedret helbred blandt patienterne? Der eksisterer en del forskning der indirekte knytter sig til undersøgelsen af omgivelsersbetydning for måltidsoplevelsen, og desuden findes en del litteratur, der påviser hvordan dearkitektoniske omgivelser påvirker patienternes helbredelse. Der er dog få forskningsbaseredeundersøgelser der direkte understøtter sammenkoblingen af de arkitektoniske omgivelserog måltidet som evidens for en forbedret helbredelse blandt patienter. Der er således taleom at der generelt mangler forskning indenfor dette felt, hvis dette aspekt skal tilgodeses ogimplementeres i fremtidig hospitalsbyggeri.