
Thanatosociologi– træk af en udviklingshistorik og tilstandsrapport
Author(s) -
Michael Hviid Jacobsen
Publication year - 2010
Publication title -
tidsskrift for forskning i sygdom og samfund
Language(s) - Danish
Resource type - Journals
eISSN - 1904-7975
pISSN - 1604-3405
DOI - 10.7146/tfss.v7i12.2955
Subject(s) - humanities , philosophy
Denne artikel introducerer til den ofte oversete sociologiske subdisciplin, der bærer titlen ‘thanatosociologi’, og som er optaget af at beskrive og analysere menneskers forhold til døden samt at belyse de historiske, kulturelle og sociale omstændigheder, hvorunder døden udspiller sig. Artiklens hensigt er for det første at præsentere læseren for formålet med og indholdet af thanatosociologiens blik på døden med særligt fokus på, hvordan thanatosociologiens udvikling afspejler forandringer i samfundets forhold til døden og vice versa. Thanatosociologien er således i vid udstrækning opstået som en reaktion på den måde, døden opfattes og håndteres på i det moderne vestlige samfund, samtidig med at thanatosociologien selv har påvirket denne udvikling. For det andet er det hensigten kronologisk at dokumentere fremvæksten af thanatosociologien gennem det 20. århundrede og vise dens variationer og forandringer. Slutteligt diskuteres det, hvilke faglige udfordringer der lurer for en fortsat udvikling af thanatosociologien.