
Mistede liv og nye chancer: Kropsdelenes komplekse sociale betydninger i
Author(s) -
Anja M. B. Jensen
Publication year - 2009
Publication title -
tidsskrift for forskning i sygdom og samfund
Language(s) - Danish
Resource type - Journals
eISSN - 1904-7975
pISSN - 1604-3405
DOI - 10.7146/tfss.v6i11.2699
Subject(s) - humanities , sociology , political science , philosophy
Denne artikel udforsker gennem empiriske eksempler fra forskning i USA og Danmark de mange betydninger, der knytter sig til kroppens dele i den særlige medicinske teknologi, der omhandler organdonation og transplantation. Formålet er at nuancere den nuværende fremherskende forestilling om og fremstilling af organer som en efterspurgt mangelvare for syge patienter på ventelisterne. Artiklen belyser i stedet hvorledes kroppens organer er komplekse og flertydige symboler på liv og død, der gennem strategiske processer tillægges meningsfulde betydninger af såvel modtagere som donorpårørende. Det diskuteres ligeledes hvordan opfattelsen af kroppens organer bliver afgørende for, hvorledes efterladte pårørende håndterer sorgen over et pludseligt dødsfald, og på hvilke måder donation af organer afføder komplekse sociale relationer i denne medicinske kontekst. Endelig diskuteres det hvordan forskellige opfattelser af ejerskab af kroppens organer og deres betydning for ritualer og praksisser omkring døden kan afstedkomme kontroverser blandt både pårørende og det medicinske personale.