Teknologiers mellemkomst i ambulant behandling og egenomsorg: med fokus på gravide kvinder med diabetes

Vigtige tendenser i den danske sundhedssektor i disse år er centralisering af behandling og øget egenomsorg. Teknologi ses ofte som en del af denne udvikling omend der eksisterer både dystopiske og utopiske forestillinger om, hvorvidt teknologi fremmedgør eller støtter patien­ten. I denne artikel belyser vi, ud fra behandling af gravide kvinder med diabetes, hvordan mennesker interagerer med teknologi i udførelse af egenomsorg og i forbindelse med et ambu­lant behandlingsforløb. To empiriske eksempler, Maja og Ida viser hvordan der iværksættes en række strategier i forsøget på at integrere behandlingen i hverdagen og for at leve op til behandlingsprogrammets krav. Maja indgår i en reciprok, symbiotisk relation til teknologien og oplever den som en ressource og formår omend med omkostninger at integrere behandlin­gen i sin hverdag. Ida oplever derimod ikke teknologien som en ressource og er på grund af sociale omstændigheder og behandlingsprogrammets ufleksibilitet ikke i stand til at integrere behandlingen i sin hverdag. Artiklen konkluderer, at hvorvidt teknologier fremtræder som en ressource afhænger af den specifikke relation mellem menneske og teknologi. En relation der kan være påvirket af individuelle, ikke-medicinske omstændigheder.