Tillid i og til pædagogiske sammenhænge

’Tillid’ i pædagogiske sammenhænge forstås overvejende som noget, der handler om personlige og interpersonelle forhold, fx om barnet har tilstrækkelig selvtillid, og om der eksisterer tillidsfulde relationer mellem børn og pædagoger, elever og lærere, pædagoger/lærere og forældre. Artiklen foreslår at inddrage et systemniveau udover de niveauer, der fokuserer alene på de nære og interpersonelle forhold. ’Tillid’ vedrører ikke alene aspekter i pædagogiske sammenhænge, men også til pædagogiske sammenhænge, dvs. til pædagogikkens muligheder eller til det, man kan kalde ’det pædagogiske projekt’. Repræsentanter for de pædagogiske professioner befinder sig i en paradoksal position, når de skal skabe konkret tillid inden for et system, der i stigende grad kræver forholdemåder, der indirekte medvirker til at skabe mistillid.