
MED BØNNEN SOM VÅBEN
Author(s) -
Ida Hartmann
Publication year - 2021
Publication title -
antropologi
Language(s) - Danish
Resource type - Journals
eISSN - 2596-5425
pISSN - 0906-3021
DOI - 10.7146/ta.vi84.129926
Subject(s) - humanities , sociology , dialog box , political science , philosophy , world wide web , computer science
Denne artikel undersøger, hvordan bøn praktiseres og forandres i en sammenhæng gennemsyret af politisk konflikt og eksistentiel usikkerhed. Baseret på mere end et års feltarbejde i Istanbul viser artiklen, hvordan medlemmer af den tidligere magtfulde sunnimuslimske Hizmet-bevægelse anvendte bønner til at forstå og handle i en dramatisk konflikt med den tyrkiske regering, og hvordan den eskalerende konflikt omformulerede deres forhold til bøn. Artiklen foreslår, at i denne etnografiske sammenhæng konstituerede bønnen et „flertydigt“ religiøst engagement, der åbnede for skiftende forståelser af forholdet mellem guddommelig magt og menneskelig handlekraft. Denne flertydighed gjorde det muligt for de mennesker, som artiklen beskriver, at bevæge sig mellem forskellige måder at forstå og handle i den politiske konflikt på og dermed løbende tilpasse sig et politisk landskab under hastig forandring. Med bønnen som etnografisk prisme fremhæver artiklen således en form for islamisk engagement, der hverken er rigidt eller fragmenteret, men derimod indadtil flertydigt og udadtil i dynamisk dialog med en omskiftelig politisk virkelighed.
Søgeord: bøn, islam, Tyrkiet, politisk konflikt, menneskelig handlekraft