Med to tunger. Skabelsesberetninger og ritualiseret praksis omkring et innovationsprojekt

Artiklen handler om et innovationsprojekt på et plejehjem og mere specifikt om, hvordan projektbeskrivelser omkring projektet kan anskues som skabelsesberetninger og ritualiserede praksisser. Projektbeskrivelser i ansøgninger, PowerPointpræsentationer, rapporter og evalueringer beretter om skabelse og fremstiller gennem beretningerne innovation som et menneskeskabt og styrbart værk. Innovation fremstår som det værdifulde og målbare resultat af bestemte indsatser, og værdien af den daglige pleje reduceres i samme moment til det statiske nulpunkt, der måles ud fra. Men parallelt med disse fremstillinger af innovationsprojektet cirkulerer der også myriader af andre mere skeptiske fortællinger om, hvordan det jo ikke foregår sådan i virkeligheden, og om, at tiden går fra omsorgen for de gamle. Ofte fortælles de to former for fortællinger af de samme mennesker, der skifter mellem at være „in-game“ og „off-game“. Netop ved at projektbeskrivelserne ritualiseres og gøres særligt betydningsfulde, åbnes mulighed for at udøve modmagt. Denne modmagt består til dels i at distancere sig fra projektbeskrivelserne og gøre dem til en slags uvirkeligt „spil“, men strategien løser ikke helt dilemmaerne og de moralske skrupler, som nogle af deltagerne oplevede undervejs.Søgeord: innovation, kontinuitet, forandring, fortællinger, ritualiseret praksis, offentlig sektor