(I OG OM) FLETVÆRK: Nogle foreløbige viklinger

I denne artikel preesenterer vi en skrivemade, der er inspireret af en feenome- nologisk tilgang. Vi anskuer skrivning som en opmeerksomheds- og kompo- sitionsproces, hvori de(n) skrivende bliver ved med at vende tilbage til tingen — en tilbagevenden, der altid legger noget til, og som altid efterlader leeseren ansvarlig for den videre komposition igennem opmerksomhed. Vi kalder denne form for skrivning fletverk. Udviklingen af dette begreb tager et teoretisk afsat i Tim Ingolds Jinealogy. Med linealogien forstas alt liv som linjer, der beveeger sig gennem verden og undervejs knyttes sammen i alskens (ind)viklinger. Det linealogiske begreb om korrespondance lober igennem fletveerket som et grund- leeggende teoretisk og metodologisk begreb, der former fletveerket bade som genre og som made at vere i verden pa. Igennem den tekstlige oplevelse af korre- spondance treekkes vi ind 1 Timothy Mortons ideer om en posthuman forbundet- hed, hvor klassiske antropocentriske distinktioner synes at fa nye forunderlige betydninger. Dette leder os til at kvalificere begrebet fletveerk yderligere — som en besynderliggorelsesgenre. Segeord: filosofisk antropologi, akademisk skrivning, korrespondance, fletveerk, faenomenologisk skrift