NØDVENDIGHEDENS PÆDAGOGIK: Optimeringskrav møder det gode fællesskab i velfærdssamfundets skole

Ifølge flere diskursteoretiske skoleforskere har folkeskolen igennem en årrække gennemgået fundamentale ændringer i forhold til sit formål og menneskesyn. Politologen Ove Kaj Pedersen ser dette som relateret til Danmarks overgang fra velfærdsstat til konkurrencestat og beskriver, at skolens formål i dag er at ruste eleverne til at være „soldater“ i nationernes konkurrence. Denne artikel argumenterer for, at der ses et andet mere broget billede af ædringerne, hvis man dels ser påskoleinstitutionens formå i et støre perspektiv, dels ser næmere pålæeres formative arbejde i hverdagen og deres hådtering af optimeringskrav og de nye tiltag i praksis. Det etnografisk materiale fra fire skolers hverdag i perioden 2002-2012, viser ædringer, men såedes og sået stadigt fokus påskolens civilisering til „ocial“ adfæd og civiliserede fælesskaber og en tilpasning af de nye tiltag til skolens traditionelle vædier. Dette ses ogsåi selve udformningen af en ræke skolepolitikker og nye teknologier. I artiklen argumenteres der for, at dette er begrundet af en stadig dialektik mellem skolens institutionelle vilkå, sociale normer for adfæd og dominante idealer om det civiliserede samfund, der spejles ind i skolen pågrund af dens metonymiske relation til samfundet og mangeåige relation til velfædssamfundet. Denne dialektik har institutionaliseret, hvad der, jf. Pedersens begreb „øvendighedens politik“ kan kaldes en „øvendighedens pæagogik“. Denne pæagogik er med til at reproducere vædierne bag velfædsstaten, men betyder også at idealer om at væe „ocial“ og om trivsel i fælesskaber i dag blot er forstæket, kombineret med og legitimeret af de nye optimeringskrav. Søgeord: skoleinstitutionen, velfærdssamfund, konkurrencestat, civiliseringsprojekt, sociale kompetencer