KONVERGENS PÅ TVÆRS AF VELFÆRDSSTATEN

Artiklen skitserer etnografisk en styringspolitisk vision og dennes aktuellepåvirkning af velfærdsstatslige organisationer i Øresundsregionen via enrække ledelsesteknologier og målrationaler. Empirien er hentet i offentligeog halvoffentlige organisationer inden for tre sektorer; kultur, forskning oglogistik (post), hvor arbejdsmiljøerne er præget af rationaliseringstiltag ogfusionsprocesser, der påvirker medarbejdere og borgere i hverdagen. Særligtfokuseres på organisatoriske fusions- og konvergensteknologier, der fra politiskhold hævdes at kunne fremme økonomisk og samfundsmæssig værdi netop ikraft af konvergenseffekterne. Det konkluderes, at visionen om velfærd gennemkonvergens ikke er værdineutral, men producerer betydninger og mekanismerfor social inklusion og eksklusion. Den daglige drift, interne organisatoriskeforhandlinger og kernefaglige ydelser nedprioriteres til fordel for spektakulæresamarbejdsinitiativer og effektiviserende sammenlægninger. Den styringspolitiskevision om vækst og innovation gennem strategiske partnerskaber og rationaliserendekonvergens afspejler en idealiserende, men strategisk og opportunistisk tilgang tilsamarbejder og kollektivitet. Konvergens handler ikke om at nærme sig hinandensom sådan, men bliver middel og mål for en kommerciel værdiskabelse.Søgeord: kollaboration, konvergens, nyliberalisme, strategiske alliancer, styring,velfærdsstaten