OPTIMERINGSEKSPERIMENTER: Postkritiske perspektiver på monitorering og evaluering i en miljøorganisation

I denne artikel undersøger vi en lille gruppe miljøkonsulenters bestræbelser på at udvikle en standard for monitorering og evaluering af udviklingsprojekter. Vi undersøger disse bestræbelser som et eksperiment i optimering, hvor både kvaliteten af projekterne og den interne kommunikation søges forbedret. Analysen fokuserer på, hvordan konsulenternes evalueringsarbejde begrænser verdens kompleksitet for på den måde at lade den (verden) komme til syne på nye måder. I analysen fremstår monitorering og evaluering som en ikke-reduktiv praksis, hvilket står i kontrast til en kritisk antropologi, der primært fokuserer på de reduktive effekter af optimeringsparadigmet. Et postkritisk perspektiv giver os mulighed for at sammenligne miljøkonsulenternes vidensarbejde med vidensarbejde udført af antropologer. Vi konkluderer, at reduktion af kompleksitet og standardisering er vigtige aspekter af begge former for arbejde, og peger på, at de steder, hvor forskellige former for værdiansættelse mødes, er værd at udsætte for antropologisk analyse. Søgeord: monitorering og evaluering, transparens, NGO-arbejde, videnskabs- og teknologistudier (STS), postkritisk antropologi