LIVSREGNSKABET & DEN FRAKTALE TID: Danske mødres stræben efter en afbalanceret tilværelse

Denne artikel beskæftiger sig med tid som en nøgle til at forstå selvoptimering spraksisser. Med udgangspunkt i feltarbejde blandt danske mødre viser jeg, at tiden kan anskues som besiddende en fraktal kvalitet, der gør den brugbar til at etablere forbindelser mellem den korte og den lange bane inden for en hel livstid. Ved hjælp af tidsstrukturerende værktøjer såsom kalendere og to do-lister bliver kvinderne i stand til at forestille sig deres liv som en slags „samlet sum“, der består af kvantificerbar tid, og ud af hvilken en hvilken som helst tidsperiode, hvor kort den end er, udgør en struktur, der er svarende til livet i sin helhed, fordi begge er kvantificerbare og kan forbruges. Når tidens kvalitet som kvantificerbar og forbrugelig overføres til den enkelte kvindes liv, bliver det tidsforbrug, der finder sted på den korte bane, derfor opfattet som afgørende for at opnå et godt og lykkeligt liv på den lange bane. At få livets forskellige roller såsom „mor“, „kæreste“ og „karrierekvinde“ til at „hænge sammen“ vil dermed sige at sikre sig, at man dagligt bruger en „balanceret“ mængde tid på hver enkelt rolle. Jeg foreslår, at dette peger på, at tiden – til tider – udgør et statisk hele, inden for hvilket kortere tidsforbrugshandlinger bliver til en slags smutveje mellem det, der er her-og-nu, og det, der er der-og-da. Sådanne bevægelser transcenderer tiden som kronologisk og fremadskridende. I artiklen undersøger jeg således, hvordan tidens „fraktalitet“ muliggør selvoptimering, der her er et spørgsmål om kompetent og kontrolleret tidsforbrug. Søgeord: tid, selv, fraktalitet, transcendens, Danmark, planlægning