OPTIMERING AF EN PSYKISK LIDELSE ADHD: Hjernetræning og skævvredne forventninger i New York City

Denne artikel belyser bagsiden af en amerikansk diskurs, hvor psykiske lidelser bliver fortolket som potentielle ressourcer. Formålet er at illustrere misforholdet mellem den måde, som personer med ADHD oplever ADHD på, og den diskursive, positive fortolkning af ADHD som en gave. Artiklen beskriver, hvordan voksne med ADHD forsøger at optimere sig selv ved hjælp af optimeringspraksisser som hjernetræning (neurofeedback) og medicin. Diskursen om ADHD som en ressource er koblet til en fordring om produktivitet og et moralsk imperativ om selvansvar, som i stigende grad har vundet indpas i det amerikanske samfund. Neoliberalisme er ikke den centrale diskussion i artiklen, men det neoliberalistiske rationale, hvor individet i høj grad er ansvarlig for sig selv, fungerer som en kontekstuel ramme. Med afsæt i Durkheims analytiske figur, det anomiske selvmord, viser artiklen, at den positive fortolkning af ADHD og fordringen om optimering kan placere individet i en konstant stræben efter tilsyneladende uopnåelige mål frem for at styrke individet. Det kan føre til utilsigtede negative konsekvenser i form af pres, selvbebrejdelse og skævvredne forventninger. Artiklen viser, hvordan flere voksne med ADHD oplever ADHD „som en gave, de ikke vil have“. Den bygger på feltstudier i New York City i 2011. Søgeord: ADHD, hjerne, optimering, selvansvar, selvbebrejdelse, anomi, neoliberalisme