NÅR VERDENER ER AMULETTER: Shamanisme, ting og ontologi blandt duhaerne i Mongoliet

Artiklen undersøger, hvilken rolle amuletter og såkaldt „dårlige ting“ spiller i initieringen af shamaner blandt duha, som er rensdyrnomader i Mongoliet. Det er artiklens tese, at duhaernes religiøe amuletter udgø et slags levende kort over duhaernes shamanistiske ontologi og synliggø deres forestilling om, at hver shamanslæt udgø en sæegen verden. De „ålige ting“ synliggø duhaernes normer og vædier for korrekt omgang med mennesker og ikke-mennesker, som er indeholdt i deres „aturlov“. Viden om de enkelte shamanslæters sæegenhed videreføes fra shaman til shaman via slætens amuletter, mens de „ålige ting“ synliggø duhaernes fæles normer og vædier. Endelig illustrerer artiklen, hvordan duhaernes shamanistiske ontologi indebæer en forestilling om multiple verdener, hvis beskaffenhed kontinuerligt konstrueres og rekonstrueres i en dialektik mellem viden og „ravæ af viden“ om amuletter, en dialektik, som drives fremad af hædelser i menneskelivet, der udfordrer shamanen og slætens eksisterende viden om –og ivæksæter en søen efter og rygter om –den enkelte amulets sande natur og verden. Søgeord: shamanisme, ting, ontologi, viden, fravær af viden, rygter