
Indledning: Kognition
Author(s) -
Christian Kordt Højbjerg
Publication year - 2006
Publication title -
antropologi
Language(s) - Ngandi
Resource type - Journals
eISSN - 2596-5425
pISSN - 0906-3021
DOI - 10.7146/ta.v0i53.106723
Subject(s) - psychology , humanities , gynecology , art , medicine
Antropologien har en rig tradition for at udforske kulturel betydning og naturen af
kulturel viden, som den kommer til udtryk såvel på et specifikt lokalt plan som i sin
globale og universelle udformning. Studiet af klassifikation og kategorisering er et klassisk
eksempel på denne erkendelsesinteresse, som imidlertid er under konstant fornyelse
inden for antropologien. Den del af kognitionsforskningen, som studerer forholdet mellem
kultur og kognition, er et godt eksempel på en sådan fornyelse af et klassisk antropologisk
forskningsområde. Begrebet kognition er afledt af det latinske ord cognocere, som betyder
at erkende, og studiet af kognition retter sig mod en række beslægtede emner med
tilknytning til den menneskelige bevidsthed som fx læring, perception, hukommelse,
planlægning, dømmekraft, evaluering, problemløsning, følelser, intentioner og tro.