Perspektiv på det perspektivløse. Om ægyptisk og ægyptisk kunst

Denne artikel handler helt konkret om nogle trak ved den made, hvorpa oldtidens agyptere klassificerede deres omverden. Jeg vil bla. diskutere forskellige sammenhange mellem den visuelle og sproglige klassifikation af verden, og det er derfor af stor vigtighed at fa pavist, at nar f.eks. den agyptiske todimensionale kunst (dvs. relieffer, malerier, tegninger, o.lign.) ser ud som den gor, sa er arsagen hverken at kunsten er et produkt af teknisk uformaen eller det modsatte, men derimod at den har et helt andet Sitz im Leben end det, vi normalt forbinder med kunst. Der er gjort mange forsog pa at forklare, hvad der kunne vare arsagen til det karakteristiske ved denne kunst - forst og fremmest den manglende brug af perspektiv. Sarligt to radikalt forskellige synsvinkler star over for hinanden. Den ene ser kunsten som et rationelt resultat af rationelle overvejelser om, hvordan man bedst gengiver en observerbar, tredimensional ‘virkelighed’ i tre og navnlig i to dimensioner. Danskeren Erik Iversen havder saledes, at agypterne havde udviklet en teori og deraf afledt metode til at lave tekniske, todimensionale projektioner af tredimensionale prototypen Amerikaneren W.Davis har i flere varker argumenteret for at opretholde en gammel opfattelse, der ser et agyptisk billede som et billede af et tvarsnit og ikke som et billede af en flade begranset af et omrids. Jeg tror ikke at disse tilgange er holdbare, og jeg er derfor nodt til at give laseren en ret sa omfattende indforing i emnet for bla. at vinde tillid til den modsatte synsvinkel, der gor det muligt at sammentanke sprog og kunst, nemlig, at et agyptisk billede er skabt pa grundlag af et ‘mentalt billede’, dvs. en forestilling om den kategori som objektet tilhorer i den agyptiske klassifikation af verden.