Kannibalernes klaptræ - og andre smuler til en optisk encyclopædi

Vores kunst er dét, som øjnene tænker - Cézanne   Videnskaben tanker med blikket. Blikket vandrer rundt i forskningens landskab og udsoger sig forskningsobjekter, idet „vi med øjnene følger tingenes egne bevagelser og konturer" (Merleau-Ponty 1969: 269, fremhav, orig.). Men hvis ojnene selv tanker, sadan som Cezanne siger det, sa er de maske ikke vore tro tjenere? Maske tanker de om hjorner med os? Blikket har spillet en overordentlig rolle i de seneste par arhundreders videnskabelighed og ikke kun som metafor i skikkelse af overblik, indblik, klarhed og evidens. Blikket er et af de allervasentligste redskaber i forskningen, et redskab som pa en gang er personligt, palideligt og praktisk, fordi det sa at sige altid er ved handen. Vi stotter os tillidsfuldt til blikket. Det har ganske vist lange varet et anerkendt faktum, at der findes forskellige synsvinkler (og at meget afhanger af dem), men den mulige eksistens af virkeligt forskellige blikke har varet temmelig underbetonet uden for de bildende kunster og forskningsdiscipliner som kunsthistorie og filmvidenskab.3 Men de meldinger, som kommer herfra, har til gengald lange varet sa forstyrrende, at det ma give anledning til overvejelser. Det lader nemlig til, at der ganske afgjort findes fundamentalt forskellige blikke. Det er indtil videre ikke fastslaet, hvordan disse blikke forholder sig til hinanden. I det folgende vil jeg derfor foresla en slags encyclopadisk tilgang til blikkenes variationer. Altsa et ordningsprincip, som ikke uden videre hierarkiserer optikkeme.