Open Access
Hvad skjuler øjnene bag kameraet
Author(s) -
Mette Heide
Publication year - 1993
Publication title -
antropologi
Language(s) - Danish
Resource type - Journals
eISSN - 2596-5425
pISSN - 0906-3021
DOI - 10.7146/ta.v0i27.117929
Subject(s) - humanities , art , philosophy
I slutningen af James Bond-filmen For Your Eyes Only er agent 007 alene med en „pige“.
Hun lader sin badekabe falde ned fra skuldrene og siger til ham: „or your eyes only“.
Det er meget pracist, for publikum far ikke lov til at se, hvad Bond har blik for. Kameraet
viser nemlig ikke den til lejligheden udvalgtes hemmeligheder. Lignende
afslutningssekvenser er velkendte fra andre James Bondfilm. Han ser noget, som kameraet
skjuler for publikums blik. Tilskueren er hensat til at give fantasien frit lob.
De overordnede kategorier, man filmteoretisk kan inddele blikke i, er skuespillernes,
kameraets og publikums blik. Skuespillernes blikke er rettet mod andre aktorer eller
objekter, som kan vare inden for eller uden for billedfeltet. Billedfeltet er det, kameraets
oje har indfanget, og det er det oje, der leder publikums blik.
Publikums blik er af en rakke teoretikere blevet opfattet som et blik, der indeholder
mere end blot det at beskue en filmisk fortalling. Blikket er blevet karakteriseret som
voyeuristisk.1 Et blik, der beskuer noget, som er synligt. Noget, der i sin struktur lader sig
vare synligt, men som ikke afslorer, at det bliver beskuet. Publikum kan se uden at blive
intimideret i sin skuelyst.
Nu skal denne artikel ikke dreje sig om, hvordan publikum ser, og hvorfor det ser.
Det, der vil blive fokuseret pa, er det konkrete blik, der viser sig i fiktionsfilm. Det vil
sige skuespillernes og sekundart kameraets blik. I det folgende skal det dog indledningsvis
uddybes, hvorfor publikums kiggeri ikke afslores. Kilden til det trak skal
nemlig findes i konventionen for skuespillernes blikke. I forlangelse af dette vil det kort
blive belyst, hvordan blikke i faktaformidling afviger fra fiktionsfilmens blikkonventioner.
Herefter vil blikkets funktioner som synshandling og synsmade i fiktionsfilm
mere grundigt blive belyst i forhold til en film, nemlig Hitchcocks Skjulte øjne fra 1954.