Hvad skjuler øjnene bag kameraet

I slutningen af James Bond-filmen For Your Eyes Only er agent 007 alene med en „pige“. Hun lader sin badekabe falde ned fra skuldrene og siger til ham: „or your eyes only“. Det er meget pracist, for publikum far ikke lov til at se, hvad Bond har blik for. Kameraet viser nemlig ikke den til lejligheden udvalgtes hemmeligheder. Lignende afslutningssekvenser er velkendte fra andre James Bondfilm. Han ser noget, som kameraet skjuler for publikums blik. Tilskueren er hensat til at give fantasien frit lob. De overordnede kategorier, man filmteoretisk kan inddele blikke i, er skuespillernes, kameraets og publikums blik. Skuespillernes blikke er rettet mod andre aktorer eller objekter, som kan vare inden for eller uden for billedfeltet. Billedfeltet er det, kameraets oje har indfanget, og det er det oje, der leder publikums blik. Publikums blik er af en rakke teoretikere blevet opfattet som et blik, der indeholder mere end blot det at beskue en filmisk fortalling. Blikket er blevet karakteriseret som voyeuristisk.1 Et blik, der beskuer noget, som er synligt. Noget, der i sin struktur lader sig vare synligt, men som ikke afslorer, at det bliver beskuet. Publikum kan se uden at blive intimideret i sin skuelyst. Nu skal denne artikel ikke dreje sig om, hvordan publikum ser, og hvorfor det ser. Det, der vil blive fokuseret pa, er det konkrete blik, der viser sig i fiktionsfilm. Det vil sige skuespillernes og sekundart kameraets blik. I det folgende skal det dog indledningsvis uddybes, hvorfor publikums kiggeri ikke afslores. Kilden til det trak skal nemlig findes i konventionen for skuespillernes blikke. I forlangelse af dette vil det kort blive belyst, hvordan blikke i faktaformidling afviger fra fiktionsfilmens blikkonventioner. Herefter vil blikkets funktioner som synshandling og synsmade i fiktionsfilm mere grundigt blive belyst i forhold til en film, nemlig Hitchcocks Skjulte øjne fra 1954.