Natur"syn"

Metaforer kan vare bade oplysende og „formorkende“. Udtryk som „perspektiver pa naturen" eller „synspunkter pa naturen" virker ganske harmlose. „Det er jo bare talemader," siger vi. Alligevel former sadanne udtryk vores tankning, subtilt og ubemarket. Metaforer er oplysende, nar de letter vores tankning. Nar vi ikke bare tanker med dem, men over dem. Nar de hjalper os til at tanke over tingene pa en ny made, til at tanke det, der forhen var utankeligt. Pa den anden side er metaforer „ormorkende", nar vi tager dem sa meget for givet, at vi ikke gennemskuer dem. Sa kan de strukturere vores tanker pa mader, der undgar vores opmarksomhed og vor kritiske dommekraft. Udtryk som „perspektiver" og „synspunkter" har en sarlig betydning, nar de bruges om naturopfattelsen. De indebarer den simple handling, det er at se pa en bestemt genstand fra forskellige vinkler. Men de er ogsa en fast bestanddel af selve den proces, hvorigennem naturen blev omdefineret og konstrueret som landskab, i den moderne (engelske) betydning som „scene", „udsigt" eller „prospekt" (se definition i appendiks). Naturen matte forst konstrueres som noget - som landskab - der kunne opfattes ved at anskue det fra et bestemt punkt, en bestemt vinkel, et bestemt perspektiv, for der ville vare fornuft i at bruge udtrykket „perspektiver pa naturen", „synspunkter pa naturen" osv.