Om betydningen af den senmoderne danske (K/M/L)-variation som henholdsvis Pige-sprog og Drenge-sprog

Ved Sprogforandringscentret (DGCSS) ved Københavns Universitet gennemfører vi ret omfattende undersøgelser af unge menneskers holdninger til den sproglige variation der er en del af deres hverdag. Hvis vi omtaler denne variation som (K)-farvning, (M)-farvning og (L)-farvning af dansk ’standardsprog’, viser vores resultater at (M)-farvet sprogbrug kommer bedst ud når vurderingen gælder ’dynamiske’ værdier (’spændende’, ’tjekket’ o.l.), mens (K)-farvet sprogbrug klarer sig lige så godt eller bedre når det drejer sig om ’superiore’ værdier (’klog’, ’seriøs’ o.l.). (L)-farvning nedvurderes generelt og stærkt i forhold til både (M)- og (K)-farvning. Denne artikel ser nærmere på hvordan taler-køn spiller ind. (M)-farvning vurderes gennemgående og konsistent mere positivt som Drenge-sprog end som Pige-sprog. I hovedsag vurderes (K)-Drenge mere positivt end (K)-Piger mht. ’superiore’ værdier, men mere negativt  mht. ’dynamiske’ værdier; (K)-Drenge nedvurderes især som ’kedelige’ og ’utjekkede’. Taler-kønnets betydning for vurderingen af (L)-farvning varierer mere de undersøgte steder imellem.