Krigen 1864 på Kinakysten

I 1864 havde hertugdømmernes søfart på Kinakysten nået et anseeligt niveau og dominerede fuldstændig de danske erhvervsinteresser i Fjernøsten. De slesvigske handelsskibe var primært hjemmehørende i Aabenraa, Sønderborg og Flensborg, mens de holstenske skibe næsten alle havde hjemme i Altona. Da krigen brød ud i 1864, viste det sig snart, at hertugdømmernes Kinafarere befandt sig i en usikker position. Preussen, der før krigsudbruddet havde sendt krigskorvetten Gazelle til Fjernøsten på en diplomatisk mission, kunne nu benytte denne mod den danske handel på Kinakysten. Der var ingen danske orlogsskibe i området, som kunne beskytte den danske søfart. Handelsskibene, der endnu alle blev fremført af sejl, havde ikke andet forsvar end et par kanoner, som egentlig kun var beregnet til salut og afskrækkelse af kinesiske pirater. De kunne derfor intet stille op mod et moderne dampdrevet krigsskib. Selvom Gazelle kun opbragte fire fartøjer i alt, og selve opbringelserne var forholdsvis udramatiske, spredte dens aktiviteter utryghed om bord på de andre danske skibe i området. Samtidig blev det diplomatiske forløb omkring dem langt og indviklet. Tabet af Slesvig og Holsten senere samme år betød et alvorligt knæk for tidens danske søfart på Kinakysten.