"Veritativ væren" - en Heideggersk unode hos E. Tugendhat

Et af den analytiske filosofis yndlingseksempler, når det gælder begrebsforplumring, er Heidegger. Ikke kun for logiske positivister som Carnap, men også for senere analytiske filosoffer med et mere nuanceret syn på sproget står Heidegger som skræmmebilledet på, hvor galt det kan gå, hvis man hengiver sig til etymologi og sprogmagi i stedet for begrebsanalyse. Hvis det sker, at angelsaksiske filosoffer tager Heidegger til sig, kan man være temmelig sikker på, at de samme filosoffer tager afsked med analytisk filosofi. Et repræsentativt eksempel kunne være Richard Rorty.