“Deres bøn ved Huset består kun af fløjten og klappen i hænderne” (sura 8:35): Forhandling og strategier om procession i Koranen

English abstract: In this article, I pose the question of whether and to what extent processional practices are treated in the Qur’an and early Sunnī ‘pietist’ Islamic traditions. I argue that the demonstrative and participative type of procession is relevant in relation to the Islamic pilgrimage (hajj), in particular to the circumambulation (ṭawāf) around the Kaʿba; but also that certain aspects of this ritual complex generated some ideological uneasiness among the Qur’anic community (Q 2:158; 8:35). As such, the Qur’an contains a negotiation between an axial ideal of anti-procession and an aim of long-time durability of the text and ‘Qur’anic religion’. Not criticising the earlier ritual practices too much may have been a pragmatic strategy to incorporate as many adherents as possible. As long as the conducting of prayer was at the center of the ritual, circumambulation could also be accepted.  Dansk resume: I denne artikel stiller jeg spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilken grad Koranen og de tidlige ‘pietistiske’ sunnī-islamiske traditioner behandler processionslignende praksisser. Jeg argumenterer, at den demonstrative og participative processionstype er relevante i forhold til den islamiske valfart (hajj) og specifikt til circumambulationen (ṭawāf) om Kaʿbaen; men også at visse dele af ritualerne skabte nogle ideologiske bekymringer for den koraniske menighed (K 2:158; 8:35). Koranen indeholder derfor en forhandling imellem et aksialt ideal om antiprocession, og teksten og den ‘koraniske religions’ overordnet langtidsholdbare mål. En kritik af de rituelle praksisser, hvor man ikke ‘sagde for meget’, kan være en pragmatisk strategi med det formål at tiltrække så mange tilhængere som muligt. Så længe det at forrette bøn var i centrum af ritualerne, kunne circumambulation også accepteres.