Lovens grænser, den sociale skævhed i valgdeltagelsen, og retfærdiggørelsen af stemmepligt

Da valgdeltagelsen er uforholdsmæssigt lav blandt dårligt stillede borgere, vil indførelsen af en retslig forpligtigelse til at stemme føre til en større stigning i valgdeltagelsen blandt dårligt stillede borgere end blandt velstillede borgere. Derfor øger stemmepligt dårligt stillede borgeres politiske indflydelse. De to mest prominente argumenter for stemmepligt tager begge afsæt i denne velbegrundede empiriske påstand. Ifølge disse argumenter er stemmepligt retfærdiggjort på grund af de gode konsekvenser af at øge de dårligt stilledes politiske indflydelse. Det er imidlertid ikke muligt at retfærdiggøre at påbyde velstillede borgere at stemme med henvisning til, at det er ønskværdigt at hæve valgdeltagelsen blandt dårligt stillede borgere. Derfor slår begge argumenter fejl.