
Embedsmandsdyderne og det ministerielle hierarki
Author(s) -
Jørgen Grønnegård Christensen,
Julie Grunnet Wang,
Niels Opstrup
Publication year - 2016
Publication title -
politica
Language(s) - Danish
Resource type - Journals
eISSN - 2246-042X
pISSN - 0105-0710
DOI - 10.7146/politica.v48i4.131281
Subject(s) - political science , humanities , philosophy
Flere sager har rettet opmærksomheden mod samspillet mellem ministrene og ministeriernes embedsmænd. Det er grundlæggende et principal-agent-problem. Det har to sider: agentens (embedsværkets) tilraning af magten fra principalen (ministeren), og principalens (ministerens) misbrug af agenten til politiske formål, som ikke er legitime. Med udgangspunkt i data indsamlet i Bo Smith-udvalgets regi identificeres et sæt normer for korrekt embedsmandsadfærd, hvorpå embedsmændenes håndtering af normerne analyseres. Embedsmændene har meget differentierede vurderinger af henholdsvis lovlighedskravet og kravene om sandhed og faglighed. Det er samtidig sådan, at departementerne og de ministerielle chefer indtager en nøglerolle, når det gælder håndhævelsen af respekten for lovlighedskravet.