Træstruktur i en skov af fortolkninger

Denne artikel fremfører først et logisk argument for at det ikke er muligt at redegøre for sprogtilegnelsen og sprogbrugen ved hjælp at funktion og hyppighed  alene. Der er også behov for at tage form-delen – dvs. syntaksen – alvorligt, for den er forudsætningen for funktionen. Dernæst gennemgår artiklen resultaterne fra en række danske neuro- og psykolingvistiske undersøgelser der understøtter den formelle lingvistiks grundtese, nemlig at det er muligt at adskille sproglig form og sproglig funktion. Forsøgene viser at vi laver usandsynlige fortolkninger undervejs i sprogforståelsen, og at sandsynlighed og hyppighed ikke forklarer hvorfor eller hvordan vi misforstår visse sætningstyper, eller hvorfor vi tilskriver mening til sætninger der ikke har en fast betydning. Selvom visse semantiske og syntaktiske kriterier normalt skal være opfyldt, er det muligt så at sige at kortslutte det sproglige fortolkningssystem og dermed adskille form og funktion. Der argumenteres for at hjernen er en forudsigelsesmaskine der konstant konstruerer og opdaterer mentale modeller af verden omkring os, og én af disse modeller er sprogets grammatik. Ligesom enhver anden form for søge- eller læringsalgoritme må sprogforståelsen nødvendigvis være styret af visse formelle principper.