Forord

Formidlingens tidsalder er over os. Det er i dag et imperativ for kulturinstitutioner, at de synliggør deres kulturelle ressourcer på måder, som både appellerer til og inddrager kulturbrugerne. Og institutionerne har taget handsken op. Det gælder museerne, som har dannet et landsdækkende netværk for museumsformidling, og ud fra idealet om ’the participatory museum’ eksperimenterer med bl.a. digital teknologi og hands-on udstillinger. Og det gælder ikke mindst bibliotekerne, hvor der de seneste årtier er sket et skred i definitionen af bibliotekernes kernefunktion fra forvaltning til formidling af samlingerne. Det har manifesteret sig i en intens formidlingsaktivitet, hvor et væld af nye formidlingsprojekter og -former har set dagens lys – en udvikling som også fremhæves i rapporten ’Bibliotekerne i videnssamfundet’: