Hvad blev der egentlig af bredbåndsnettet - og informationssamfundet?

I begyndelsen af 80'erne blev der talt meget om, at vi var på vej ind i in-\udformationssamfundet og derfor havde brug for et landsdækkende bred-\udbåndsnet. Man forestillede sig, at det skulle overføre data og billeder \udoveralt i landet. Begejstringen var så stor, at regeringen på et forslag \udfra mediekommisionen faktisk vedtog, at det skulle vi ha'. Man undgik \udat diskutere, hvad det egentlig skulle bruges til og talte ikke om prisen. \udMen det var noget med lysledere til alle hjem i Danmark. Som overgangs-\udløsning skulle der etableres et hybridnet, som en sammenkobling af \udTV-fællesantenneanlæggene og telefonnettet.\ud\udEfter nogle års tumulter i den offentlige debat blev hybridnettet vedtaget \udaf folketinget i juni 86. Telefonselskaberne gik igang med at sælge det, \udloven blev revideret i 87 og nu er der stille om det altsammen. Hvad \udskete der egentlig med det bredbåndsnet, som det hele skulle ende \udmed? Og hvad blev der af de informationsbehov, de samfundsutopier, \udog hele den teknologiske udvikling, som startede sagen i 80´ernes \udbegyndelse? Var det et blufnummer iscenesat af smarte embedsmænd, \udtelefonselskaberne og EDB-industrien? - Denne artikel ser på, hvad der \udfaktisk skete og hvilke forestillinger og interessemodsætninger, der \udprægede beslutningerne. Til slut antydes, hvor telepolitikken har sine \udømme tæer idag