De digitale verdeners (vid)under

I tidens blockbusterfilm spiller digitale special effects en stadig større \udrolle. Fra at have været et ‘usynligt’ redskab, der muliggjorde impone-\udrende stunts som bussen, der flyver over et hul i motorvejen i Speed, \udhar digitale effekter erobret hovedrollen. Siden den morfende termi-\udnator i Terminator 2: Judgment Day og de realistiske dinosaurer i \udJurassic Park har digitale elementer opnået en stjernestatus, der ofte \udovergår skuespillernes. Således er den digitale Gollum i Lord of the \udRings: The Two Towers mere troværdig end de øvrige ‘fysiske’ stjer-\udner. De amerikanske blockbusterfilm, der anvender en iøjnefaldende \udbrug af digital æstetik, er ofte science fiction- og fantasy-film, der af \udden kritiske teori har været anset for “usundt slik for øjet.” Forfatteren \udviser, hvordan filmens digitale undere kan sættes i relation til Rene \udDescartes’ tanker om underet/det vidunderlige, der hensætter tilsku-\uderen i en æstetisk undren, der fører til en intellektuel trang til forståelse \ud(som første gang stjernesystemet lod sig se i en kikkert). Samme und-\udren bliver hos Blaise Pascal en ’afgrund’ (une abîme), der indgiver ære-\udfrygt og fører os til det religiøse og mystiske, til overvejelser over natu-\udrens undere og Guds natur. Det digitale liv er ikke blot æstetik; det får \udsit eget, uforudsigelige liv - som de digitale figurer i The Two Towers der \uder programmeret til at slås, men foretrækker at flygte, og derfor må re-\udprogrammeres. Det digitale liv udfordrer os med intet mindre end over-\udvejelser over naturens orden, menneskets natur, teknologiens rolle, \udlivet, døden og fremtiden