Hovedstrømninger i dansk film- og medieforskning

Medieforskningen er i dansk sammenhæng endnu ung som institutionali-\udseret videnskab. Ikke desto mindre kan fagets videnskabsteoretiske \udgrundlag periodiseres ved hjælp af en række markante bølger. Semiolo-\udgien og tysk inspireret kulturkritik og offentlighedsteori i 1970'erne, en re-\udceptionsanalytisk modstrømning 1980'erne, samt nyere sociologisk teori \udog kognitionsforskning i 1990'erne. På baggrund af disse hovedstrøm-\udninger skitserer Ib Bondebjerg kontroverserne og den teoretiske udvikling \udi dansk medievidenskab. Fremstillingen af disse brydninger hviler dog på \uddenne pointe: at der bag de markante forskelle ligger en udbredt konsen-\udsus, som udgør selve sammenhængen i dansk medieforskning. Fælles \udfor de forskellige teoretiske perspektiver er nemlig, at de på hver deres \udmåde sætter institution/samfund, tekst/æstetik og modtager i forhold til \udhinanden. Det er imidlertid betoningen af tyngdepunktet i denne relation, \udder er forskellig