Frakobling af formål og indhold - en strukturel diskursanalyse af læreruddannelsens (LU13) sammenhængsforståelse

 The purpose of this article is to investigate the competence goal management of (the Danish reform 2013) the educational discourse as a whole with reference to the Danish mother tongue. This curriculum study embarks on selected documents released by the Danish Department of Teacher Education. The question raised in the article deals with the problem of coherence and its potential ‘constructive alignment’ with reference to the theory proposed by Biggs and Tang (2011) and Ulriksen (2014). The investigation attempts to answer the following question: Does the competence goal management descriptions communicate with its potential receiver of the message? Theoretically, the article establishes the connection between Miller´s rhetorical theory of genre and Gee´s theory of critical discourse as the framework of the research work. The methodological approach refers to the linguistic and pragmatic concepts presented by Togeby (2014). In the final section, in which I account for the discourse analysis, I conclude that the competence goal management of the Danish mother tongue represents a fragmented picture without consistent arguments and accurate references to the field. Formålet med artiklen er at undersøge kompetencemålstænkningens (LU13) uddannelsespolitiske diskurs som helhed med danskfaget som eksempel b belyst eksemplarisk gennem et dokumentstudie af kompetencemålsbeskrivelserne i dansk.  Det foreliggende dokumentstudie rejser således spørgsmålet om sammenhængsforståelsen i danskfaget i LU13 med baggrund i Biggs & Tang (2011) og Ulriksens (2014) teori om ’constructive alignment’. Undersøgelsens fokus er rettet mod en kritisk diskursanalyse af kompetencemålsbeskrivelserne i danskfaget. Undersøgelsen forsøger at besvare spørgsmålet: fungerer kompetencemålsbeskrivelserne i dansk kommunikativt sammenhængende og hensigtsmæssigt i forhold til deres intenderede modtagere? Teoretisk knyttes der an til en sammentænkning af Millers (1984) diskursorienterede genreteori og Gee´s kritiske diskursteori (2011) som forskningsperspektiv og rammesætning for de efterfølgende analyser. På det operationelle metodiske og begrebsanalytiske niveau arbejdes der med henvisning til Togebys (2014) pragmatiske tilgang. På baggrund af diskursanalysen konkluderes det, at kompetencemålsbeskrivelserne for danskfaget fremstår fragmenteret uden argumentation og præcise henvisninger til fagets stofområder.