z-logo
open-access-imgOpen Access
Elevernes trivsel og mentale sundhed
Author(s) -
Karen Wistoft
Publication year - 2020
Publication title -
learning tech
Language(s) - Ngandi
Resource type - Journals
eISSN - 2445-7981
pISSN - 2445-6810
DOI - 10.7146/lt.v5i7.120865
Subject(s) - humanities , philosophy , sociology
På basis af et survey for elever og forældre vedrørende nødundervisningen under coronakrisen sætter denne artikel fokus på, hvordan coronakrisen påvirkede elevernes trivsel og mentale sundhed, hvilke bekymringer de selv og forældrene havde, og hvordan begge parter håndterede skolelukningerne. Næsten alle børnene savnede vennerne, skolen og fritiden, og knap en femtedel følte sig ensomme. Dels blev den fysiske kontakt med vennerne stærkt reduceret, dels var mange af børnene usikre på deres egen læring, hvilket kan hænge sammen med, at de arbejdede alene og ikke havde samme grad af kontakt til lærerne som normalt. Samtidig udtrykte også en del af forældrene bekymring for deres børns læring og trivsel og for deres helbred og mentale trivsel. Herudover kan der identificeres en sammenhæng mellem elevernes vurdering af deres mentale sundhed og graden af kontakt med lærere og kammerater samt forældrenes vurdering af hverdagen. Der er ligeledes en sammenhæng mellem børns ensomhedsfølelse og forældrenes grad af bekymring; de børn, der føler sig mest ensomme, er også de børn, som har de mest bekymrede forældre. Endelig spiller både alder, køn og socioøkonomisk baggrund ind: Således vurderer elever, hvis forældre har lav socioøkonomisk status, i undersøgelsen deres egen mentale sundhed lavere end øvrige elever.

The content you want is available to Zendy users.

Already have an account? Click here to sign in.
Having issues? You can contact us here