Digital forskningsformidling - kommunikative potentialer ved at anvende Web 2.0 til videnskonst

En kortlægning af dansk forskningsformidling (Burchardt 2007) viser, at traditionelle publikationskanaler som trykte tidsskrifter dominerer forskningsformidlingen, mens digital forskningsformidling endnu ikke er udbredt. Digitale tidsskrifter er ofte online udgaver af trykte tidsskrifter og udkommer som disse ofte i samlede udgaver ("volumes"). Kun enkelte tidsskrifter findes i rene digitale udgaver og endnu færre benytter sig af løbende udgivelser af enkeltartikler. Det ses tydeligt, at den digitale forskningsformidling primært finder sted gennem digitale tidsskrifter, der remedierer (Bolter & Grusin 1999) trykte tidsskrifter.Parallelt med eller i forlængelse af remedieringen dukker der imidlertid en række nye kommunikationsformer op på nettet. Weblogs, wikier, podcats og sociale netværk giver nye muligheder for forskningsformidling. Artiklen forsøger at skabe et overblik over de nye kommunikations- og formidlingsmuligheder, der eksisterer i nye digitale medier (Finnemann 2005), ofte kaldet Web 2.0. Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan man formidle forskning gennem digitale medier? Artiklen er et indledende studie i et større projekt om potentialerne i digital forskningsformidling i relation til tre målgrupper: andre forskere, virksomheder/organisationer og offentligheden. Fokus for projektet er bevægelsen fra monologiske til dialogiske medier. Kan nye kommunikationsformer i forskningsformidlingen bevæge sig ud over envejs-kommunikation og i stedet fostre dialog - herunder styrke diskussion, udveksling og samarbejde mellem forskere indbyrdes, mellem forskere og projektpartnere og i forhold til den brede offentlighed