
Coronapandemiens indflydelse på universitetsadjunkters holdning til teknologi i undervisningen
Author(s) -
Mikkel Godsk
Publication year - 2021
Publication title -
læring og medier
Language(s) - Ngandi
Resource type - Journals
ISSN - 1903-248X
DOI - 10.7146/lom.v14i24.125580
Subject(s) - humanities , philosophy , art , political science
Artiklen undersøger universitetsadjunkter og postdocs inden for det teknisk-naturvidenskabelige områdes ændrede holdning til teknologi i undervisningen, der er med sandsynlighed kan tilskrives coronapandemien. Ved hjælp af en multivariatanalyse baseret på fire enslydende spørgeskemaundersøgelser blandt samtlige teknisk-naturvidenskabelige deltagerne (N = 66) i Aarhus Universitets adjunktpædagogikum umiddelbart ét år før og ét år efter pandemiens udbrud, identificeres der fire temaer af signifikante ændringer i deltagernes holdning til teknologi i undervisningen. Undersøgelsen viser en generelt og signifikant øget, positiv holdning til teknologi i undervisningen og interesse i de elementer, der omhandler pædagogiske metoder og modeller, teknologiens potentiale og rolle samt brugen af videokonference og video. Endvidere er der en signifikant øget interesse i vidensdeling med kolleger og pædagogisk support. Ingen negative holdningsændringer blev identificeret. Undersøgelsen peger således på et stort aktuelt potentiale for undervisningsudvikling og pædagogisk kompetenceudvikling i brug af teknologi på universiteterne, da de holdningsmæssige barrierer blandt undervisere, der før blev anset for vanskelige at overkomme, måske er ved at nedbrydes.