Evaluering af evalueringer

Studerendes evaluering af undervisningen på universiteterne er et fænomen, der har været stigende interesse for igennem de senere år. Dels stilles der ministerielle krav om, at allelandets uddannelser skal evaluere undervisningen, dels kræves der i stigende grad åbenhed om evalueringernes resultater. I forbindelse med den igangværende akkreditering af universitetsuddannelserne er de anvendte evalueringsmetoder derfor en af de parametre, uddannelserne vurderes på. Hensigten med nærværende artikel er at diskutere evalueringenskonsekvenser, samt hvorvidt de måder, hvorpå konkrete evalueringsprocedurer udformes, kan have betydning for deres resultater i form af, hvordan de studerende vægter deresevaluering, og hvad de i realiteten evaluerer, når de evaluerer undervisning. Det vil foregå i form af analyser af tre evalueringsprocedurer fra det Humanistiske Fakultet, KøbenhavnsUniversitet1. Afslutningsvis vil jeg give konkrete forslag til forskydning af evalueringernes fokus imod de studerendes evaluering af egen læring.