Spejl på væggen – om selvrefleksionens variationer i Museum 2000

Museet er tingenes og materialernes sted, hverdagens, teknikkens, kunstens og naturens magasin, som det traditionelt set er opgaven at tage vare på, undersøge og gøre tilgængelige for offentligheden. Mindre etableret er opfattelsen, at museerne selv producerer et materiale. Betragter man imidlertid samme institutioners formålsparagraffer, registreringskort, udstillinger, pr-materiale, seminarer, konferencer og stemmer i den offentlige debat som et særligt museologisk stof, og lader man i forlængelse heraf andre symbolske og imaginære betydningsprocesser tælle med som f.eks. de uendelige kæder af fortolkning og erfaring alt dette fører med sig, så tegner der sig et rids af museet som andet og mere end en skal til opbevaring og ordning af verden udenfor. Dertil kommer produktion af viden, den grundsten, museet traditionelt har bygget på fra de første private samlinger og offentlige institutioners fremkomst. Museer er selv betydningsproducenter og manifesterer sig som medier med egne faglige og værdimæssige forudsætninger, mål og interesser.