Når børns personlighed og følelsesliv bliver en del af skolens evalueringspraksis

I overensstemmelse med ideen om livslang læring forventes danske skolebørn i stigende grad at skulle vurdere deres kompetencer og dem selv i løbet af skoledagen. Karakteristisk for disse selvevalueringspraksisser er, at de i dag ikke kun knytter sig til børnenes faglige kompetencer. De går ofte også tæt på børnenes sociale og personlige følelsesliv. Denne artikel tager udgangspunkt i et etnografisk observationsstudie, hvori vi igennem 2 år har undersøgt, hvad der udspiller sig, når børn på 3., 4. og 5. klassetrin deltager i forskellige typer af selvevalueringspraksisser i skolen. Vi går tæt på børnenes oplevelser og præsenterer eksempler på, hvilke erfaringer børnene gør sig, når de skal tage stilling til deres følelsesliv og klassens sociale fællesskaber. I forlængelse heraf problematiserer vi, at selvevalueringspraksisser i dag er integrerede i skolen på måder, der gør, at børnene ikke kan undsige sig at deltage i dem – selv i de sammenhænge hvor skolen går uhensigtsmæssigt tæt på børnenes privat- og følelsesliv.Nøgleord: Skoleliv, selvevaluering, følelseshåndtering, børneliv