Men… I er jo venner i virkeligheden! Sammenstød mellem evidensbaserede anvisninger på socialt samvær og børns sociale liv i børnehaven

Med metodisk og teoretisk inspiration fra etnografisk daginstitutionsforskning belyser denne artikel,hvordan politiske og forvaltningsmæssige ambitioner om at effektivisere pædagogisk praksisved hjælp af evidensbaserede metoder konkret former sig og virker i et daginstitutionelt hverdagsliv.I artiklen undersøges børns sociale relationer som en målsætning for en evidensbaseret indsats, som en del af børns sociale liv og som omdrejningspunkt for sammenstød mellem evidensbaserede anvisninger og situerede handlinger. Artiklen konkluderer, at metodens entydige og kausale anvisninger for socialt samvær ikke er kompatible med de sociale samværsregler, der udspiller sig i børns fleksible og situerede samvær. Konsekvensen af denne diskrepans er en accelererende kompleksitet, som øger afstanden mellem pædagogisk personale og børn. Endvidere diskuterer artiklen, hvordan kompleksitet er et grundvilkår ved pædagogisk praksis, men træder frem med en styrke, som er ny i forbindelse med en evidensbaseret metode. Ligeledes er det nyt, at daginstitutionspædagogikkens virkninger afkobles kritik og tvivl.