Litologisk kortlægning ved anvendelse af spektrale luftfotos. Rapport fra et forsøg

Kortlægningen af de overfladenære dannelser har været en hovedopgave for DGU siden oprettelsen i 1888. Formålet har været, og er fortsat, at kunne udrede den litologiske, strukturelle og stratigrafiske opbygning af aflejringerne. Kortlægningen finder anvendelse i mange praktiske opgaver, men den udgør tillige baggrunden for den geologiske tolkning af dannelsesmåderne for aflejringerne samt deres historie. geologiske I praksis foregår kortlægningen ved at bjergarternes udbredelse under dyrkningshorisonten karteres ved hjælp af et 1 meter langt stikbor. Sammen med disse arealdækkende oplysninger indsamles observationer alle steder, hvor der findes '"åbninger" i jorden, som råstofgrave, udgravninger til anlægsarbejder og klinter. Desuden inddrages boringer i kortlægningen; såvel vandforsyningsboringer som specielle boringer udført med henblik på kortlægningen. De arealdækkende oplysninger er blevet indsamlet ved hjælp af samme metode siden kortlægningen påbegyndtes. Det er en ressourcekrævende fremgangsmåde, og det har derfor været naturligt at søge efter andre fremgangsmåder til fremskaffelse af disse observationer. I årene 1970-72 blev det, i samarbejde med andre statslige organisationer, forsøgt at bruge luftfotos af forskellig type til arealkortlægning. Forsøget førte ikke til noget brugbart resultat, men herom senere. Den hollandske geologiske undersøgelse har tidligere udført kortlægningen på samme måde som DGU. Det er imidlertid lykkedes hollænderne at udvikle en fotogeologisk kortlægningsmetode, som har lettet deres arbejde. DGU iværksatte i 1986 et forsøg for at prøve den hollandske metode og nærværende rapport er en redegørelse for dette forsøg. Da undersøgelsen også kan have betydning for den detaljerede råstofkortlægning (fase 2 kortlægningen), har Fredningsstyrelsens Råstofkontor del taget i et samarbejde om undersøgelsen. Tillige har Skov- og Naturstyrelsens Fortidsminde Forvaltning deltaget i projektet.