Tildelingsmodeller og effektbaserede principper i den offentlige sektor

I de senere år er fokus øget både på den effekt, der opnås af de offentlige indsatser, og på de ressourcer, der medgår. Det nødvendiggør ændringer i den økonomiske styring, og i den måde ressourcetildelingsmodellerne fungerer på. Artiklen sætter fokus på ledelsesrummet, der drejer sig om, hvilke beslutninger man kan træffe, hvilke konsekvenser af beslutninger man har ansvar for, samt hvordan beslutningerne og konsekvenserne af dem påvirker de økonomiske rammer. Artiklens centrale pointe er, at tildelingsmodellerne konstruerer ledelsesrummet. Effektbaseret økonomistyring er derfor et spørgsmål om tildelingsmodeller (og dermed ledelsesrum), der sikrer helhedsorientering og sammenhængende styring af forløb. For at kunne vurdere tildelingsmodellernes egenskaber ser vi på omkostningseffektivitet som det centrale styringskriterie. I artiklen skelnes mellem direkte effektbaserede tildelingsmodeller, hvor tildelingskriterierne er formuleret som effektmål, og indirekte effektbaserede tildelingsmodeller, hvor tildelingskriterierne skal sikre økonomiske incitamenter til at øge omkostningseffektiviteten, men uden at effekt indgår som et tildelingskriterie. Vi skitserer grundprincipperne i en effektbaseret tildelingsmodel, idet vi dels viser, hvordan der indbygges direkte incitamenter i tildelingsmodellen, og dels diskuterer, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at direkte effektbaserede tildelingsmodeller kan anvendes. Pedersens nye anerkendelsespraksis, der adresseres i den anden artikel i dette nummer.