z-logo
open-access-imgOpen Access
Fanget i fantasien om kærlighed
Author(s) -
Rasmus Rask Jepsen
Publication year - 2019
Publication title -
dansk sociologi
Language(s) - Ngandi
Resource type - Journals
eISSN - 2246-4026
pISSN - 0905-5908
DOI - 10.22439/dansoc.v29i4.5950
Subject(s) - philosophy , humanities
Vi lever i dag i, hvad den slovenske filosof Slavoj Žižek har diagnosticeret som et nydelsessamfund. Vi stræber efter at være lykkelige, glade og succesfulde, men uanset hvor hårdt vi anstrenger os, er det, som om vi altid kan nyde lidt mere og lidt bedre. Et af de domæner, hvor denne diagnose viser sig tydeligt, er i kærlighedens. Temaet for artiklen er den nydelse, som kan opstå, når kærlighed og seksualitet fører mennesker sammen, men også især hvilke nye udfordringer vi står overfor i dag, når vi deltager i jagten på netop denne nydelse. Mødet ansigt til ansigt med en anden person i en date kan for eksempel være forbundet med stor ængstelighed og frygt for at gøre eller sige noget forkert. Vi er i dag som aldrig før frie til at nyde og realisere vores seksualitet på et utal af måder. Men sammen med denne frihed ser vi i dag også fremkomsten af nye patologiske former for selvregulering. Med hjælp fra fransk filosofi (Alain Badiou) og fransk psykoanalyse (Jacques Lacan) bidrager artiklen med en teoretisk diskussion af moderne kærlighed. Artiklen tager afsæt i en kritisk diskussion af Anthony Giddens’ begreb om »det rene forhold« og bevæger sig derfra over i en samtidsdiagnostisk analyse af den måde, hvorpå datingapplikationer og -bureauer bruges i dag.

The content you want is available to Zendy users.

Already have an account? Click here to sign in.
Having issues? You can contact us here