Fuglesnarens beskrivelse og brug på Færøerne / Lýsing av fuglasnaruni og hvussu hon hevur verið brúkt í Føroyum

Resumé Snarefangsten på Færøerne kom fra Island i 1920’erne og fortsatte til 1979, hvor snarefangst blev forbudt. På Nordøerne brugte man snarerammer, samt på Fugloy T-snaren,begge typer lå fortøjet. Syd for 62°N brugte man tømmerflåder (flager), som drev frit på vandet. Omkring 1956 skiftede man hestehårsløkkerne ud med nylonløkker. På Nordøerne dækkede hver løkke i gennemsnit 60 cm2 på hver snare, og syd for 62°N dækkede hver løkke i gennemsnit 114 cm2. Úrtak Snaruveiðan í Føroyum kom úr Íslandi í 1920’unum og helt fram til 1979, tá snaruveiða varð bannað. Í Norðuroyggjum vóru snarurammur nýttar, í Fugloy eisini T-snaran, bæði sløgini lógu fyri teymi. Sunnanfyri 62°N vóru timburflakar nýttir, sum róku frítt á sjónum. Umleið 1956 vóru lykkjur av hestahári skiftar út við nylonlykkjur. Í  Norðuroyggjum fevndi hvør lykkja í miðal 60 cm2 á hvørjari snaru, og sunnanfyri 62°N fevndi hvør lykkja í miðal um 114 cm2.