
Evaluering som regulering af læring
Author(s) -
Lene Tanggaard Pedersen
Publication year - 2004
Publication title -
tidsskrift for arbejdsliv
Language(s) - Danish
Resource type - Journals
ISSN - 1399-1442
DOI - 10.7146/tfa.v6i4.108426
Subject(s) - humanities , sociology , philosophy
Evalueringsformer er en væsentlig del af reguleringen af det sociale liv på erhvervsuddannelserne. En af de centrale måder, som elever og lærlinge lærer på, er gennem evaluering. I denne artikel analyseres og diskuteres forskellige former for evaluering, som de findes i situationer på skole og i praktik. Et hovedspørgsmål er, hvilke betydninger disse evalueringer har for elevers og lærlinges læring, og hvilke muligheder og begrænsninger for deltagelse forskellige evalueringsformer kan skabe? En pointe i artiklen er, at evalueringsformer inden for erhvervsuddannelse med udgangspunkt i skolens kontekst ofte vil lede i retning af en selvforståelse som en elev, der får karakterer, og som lærer at lære. Evalueringsformer med udgangspunkt i arbejdslivet vil i højere grad være regulerende for elever og lærlinges kommende deltagelse i arbejdslivet som svende. I artiklen peges derfor på, at evalueringsformer med udgangspunkt i praktikken og i arbejdslivet, i kraft af deres sensitivitet over for elever og lærlinges dominerende fremtidshorisont for læring, indeholder væsentlige læringsmæssige ressourcer og kan udvikles yderligere.