z-logo
open-access-imgOpen Access
EN BØN TIL KROPPEN
Author(s) -
Marianne Viftrup Hedegaard
Publication year - 2021
Publication title -
antropologi
Language(s) - Ngandi
Resource type - Journals
eISSN - 2596-5425
pISSN - 0906-3021
DOI - 10.7146/ta.vi84.129927
Subject(s) - humanities , philosophy
I denne artikel tager jeg udgangspunkt i mit feltarbejde i to danske virksomheder i årene 2016-2019, hvor mindfulness implementeredes som et sekulært stresshåndteringstilbud. Bønsteorier i den antropologiske faghistorie er oftest udviklet med baggrund i religiøse praksisser og med fokus på monoteistiske traditioner. Mindfulness, derimod, betragtes og beskrives i en dansk sammenhæng oftest som sekulært eller spirituelt og tilbyder en interessant indgang til studier af grænserne mellem det religiøse og det sekulære i bønsarbejde, da mindfulness samtidig har sit grundlag i religiøse buddhistiske praksisser. Artiklen viser, at mindfulnessmeditationer ikke blot forsøger at afstresse, men at indstille kroppen på en særlig etisk-affektiv måde, som tillader mindfulnessudøvere at skabe forbindelse med sig selv og omverdenen på en hensigtsmæssig måde. Kursisterne træner en sensibilitet, som gør dem i stand til at mærke efter uden at lade sig mærke for meget med det, de mærker. Kroppen er både medium og mål i meditationen, som ikke er et arbejde, der skal rette deltagere mod en transcendental sfære eller guddom. Meditationerne skal derimod hjælpe deltagere med at være til stede på en nærværende måde i deres profane hverdag. Den mindfulde krop er således ideelt set i kontakt med sin egen skrøbelighed uden at blive for påvirket af den, hvilket har særlige implikationer i en arbejdssammenhæng, hvor kroppens duelighed er tæt koblet til produktivitet og bundlinje. Jeg argumenterer derfor for, at arbejdet med at afstresse kroppen gennem mindfulnessmeditation har som formål at skabe en sekulær sensibilitet, hvor den ansatte kan selvregulere og holde sygdom nede selv i et accelereret og stresset arbejdsmiljø. Søgeord: mindfulness, meditation, sekulær sensibilitet, etisk-affektiv disciplinering, arbejdsliv

The content you want is available to Zendy users.

Already have an account? Click here to sign in.
Having issues? You can contact us here