
En funktionel semantik funderet på økologisk psykologi
Author(s) -
Simon Borchmann
Publication year - 2016
Publication title -
nys
Language(s) - Danish
Resource type - Journals
SCImago Journal Rank - 0.247
H-Index - 4
eISSN - 2246-4522
pISSN - 0106-8040
DOI - 10.7146/nys.v1i50.23802
Subject(s) - humanities , philosophy
Artiklens udgangspunkt er at de etablerede sprogvidenskabelige beskrivelser af meddelelser hverken er retvisende eller informative når de anvendes på meddelelser der indgår i udøvelsen af aktiviteter. Problemet lokaliseres til de etablerede beskrivelsers semantiske og pragmatiske grundlag. For at løse problemet foreslås en semantik der er funderet på den økologiske psykologis teori om handlemuligheder (affordances). Den pragmatiske grundantagelse i den alternative semantik er at meddelelser bruges til at dele værdier forstået som informationer om handlemuligheder. To basale semantiske strukturer postuleres. Den første er en relation mellem en angivelse af en værdi, fx sydøst, og en identifikation af den måde at skelne på der skal anvendes i forståelsen af den angivne værdi, fx vindretning. Den anden er en relation mellem en angivelse af en værdi, fx sydøst, og en angivelse af betingelsen for værdien, fx i aften. Påstanden er at disse to strukturer regulerer udformningen af meddelelser. Denne alternative semantik muliggør en retvisende karakteristik og informativ analyse af meddelelser der indgår i udøvelsen af aktiviteter.