English (United Kingdom)

https://curated-unify.zendy.io/wp-json/zendy-region/v1/featured_content/oa?rat=en

https://curated-unify.zendy.io/wp-json/zendy-region/v1/highlighted_journal/

Global: Zendy Plus annual

Presents the access of premium content as premium feature

Premium Content

Presents the keyphrase highlighting as premium feature

Keyphrase Highlighting

Presents the summarisation as premium feature

Summarisation

Insights

Presents the pdf analysis as premium feature

PDF Analysis

Presents the zaia usage as premium feature

ZAIA

Global: Zendy Plus monthly

Global: Zendy Tools annual

Global: Zendy Tools monthly

Global: Zendy Free Plan

»Ved de love, hvorved de sønderjydske landsdele inddrages under dansk lovgiv¬ ning og forvaltning, er det tilstræbt, at landsdelen helt skal gå op i Kongeriget Danmark som en bestanddel af dette uden at bevare noget provinsielt sær¬ præg«. Så knapt og præcist udtrykte udgiveren af Kongelig Dansk Hofog Statskalender det officielle Danmarks holdning til Nordslesvigs administrative genforening med Danmark i 1920, da der i forbindelse med indlemmelsen blev udsendt et tillæg til Hofog Statskalenderen.1 Ordene lød nærmest som en fjern genklang af Orla Lehmanns proklamation fra 1838: »Der gives i Danmark ingen provinser, der gives kun eet Danmark, beboet af danske! Danske af samme æt, med samme historie, et eneste udeleligt folk med fælles karakter og sæder, fælles sprog og litteratur, med fælles minder og forhåbninger ...«.2 I forholdet til Slesvig udtrykte dette dengang en målsæt¬ ning, men i 1920, efter det tidligere hertugdømmes deling og det tysksindede Sydslesvigs forbliven ved Tyskland, kunne målet om Danmark som den natio¬ nale enhedsstat endelig realiseres. Tidens tolkning af den nationalhistoriske erfaring forbød Danmark at give Nordslesvig en særstilling, som kunne danne udgangspunkt for en senere løsrivelse, således som det var sket, da Slesvig i 1200-tallet var blevet et selvstændigt hertugdømme. Idealet om fuldstændigt at slette Kongeågrænsen deltes af alle dem, der deltog i arbejdet med at forberede den administrative indlemmelse af den gen¬ forenede del af Sønderjylland. Men også dette ideal stødte på vanskeligheder i virkelighedens komplicerede verden, og det blev nødvendigt at indgå kompro¬ misser og acceptere kortere eller længere overgangsordninger, hvor elementer fra den preussiske administration blev videreført, og hvor Kongeåen stadig satte skel.

Træk fra den administrative genforening