English (United Kingdom)

https://curated-unify.zendy.io/wp-json/zendy-region/v1/featured_content/oa?rat=en

https://curated-unify.zendy.io/wp-json/zendy-region/v1/highlighted_journal/

Global: Zendy Plus annual

Presents the access of premium content as premium feature

Premium Content

Presents the keyphrase highlighting as premium feature

Keyphrase Highlighting

Presents the summarisation as premium feature

Summarisation

Insights

Presents the pdf analysis as premium feature

PDF Analysis

Presents the zaia usage as premium feature

ZAIA

Global: Zendy Tools annual

Global: Zendy Free Plan

Global: Zendy Tools monthly

Global: Zendy Plus monthly

Classroom Dialogues and Reflections in Southeast Asia inspired by Grundtvig’s educational Ideas [Grundtvig-inspirerede dialoger og refleksioner pa et universitet i Sydostasien] Af Hanne Luplau Kjer Hansen Artiklen udgor i sin form pa en gang et essay og en feltrapport og frembyder et uddannelsesbillede (se note 1). Forskningsmetoden er kvalitativ (dvs. antropologisk, hermeneutisk-kritisk og paticipatorisk). Dette fordrer forskerens fysiske naervaer og samarbejde med de involverede personer til forskel fra en teoretisk analyse af forholdene og betragtning af deltagerne. Saledes bliver forskeren en del af selve forsknings- og udviklingsprocessen. Artiklens aerinde er flerfoldigt. For det forste onsker jeg at praesentere nogle Grundtvig-inspirerede klassevaerelses-dialoger og refleksioner; for det andet er det min hensigt at papege, hvordan nogle af Grundtvigs noglebegreber, sasom ‘modersmal’, ‘det historisk-poetiske’, ‘detlevende ord’, ‘sand vekselvirkning’, ‘livsoplysning’ og begrebet ‘folkelig’ blev opfattet af de studerende; for det tredje onsker jeg at argumentere for Grundtvigs aktualitet og dog tidloshed. Dernaest gar jeg over til at diskutere Grundtvigs holdninger i forhold til nogle tyske og britiske paedagogiske og sociologiske tankere, dertil nogle amerikanske og et par nordiske debattorer pa omradet.  Endelig bor det understreges, at Grundtvigs ideer og tanker er anvendt til at kaste lys over studiet (med et Grundtvig-ord ‘forklaring’). Studiet gor saledes ikke krav pa at vare et traditionelt Grundtvig-studie. Folgelig rejser jeg da sporgsmalet: Hvordan kan Grundtvigs paedagogiske tanker vare en inspiration til universitets-undervisning i Sydostasiske kulturer og kontekster og bidrage til fremme af uddannelses-udvikling? Uddannelsesbilledet her gengiver og diskuterer en bestemt dag i et tvaerfagligt kursusforlob i ‘curriculumudvikling’, der tillige tjente som undervisning i engelsk som ‘andet sprog’ og for ‘specifikke formal’ pa et multikulturelt og interdisciplinaert hold (se note 4). Tilsammen udgjorde vi en ‘laerendeforsamling’ (learningcommunity)! ‘levende vekselvirkning’. Denne sarlige dag var Grundtvig ‘pa skemaet’. Samtalerne i plenum gav anledning til refleksioner over Grundtvigs begreber ‘dannelse’ og ‘duelighed’ (for folkelivet i ojeblikket) samt ‘laerdom’ (for menneskelivet pa det hele), som det ses udtrykt i Nordens Mythologi (afsnittet ‘Universalhistorisk Vidskab’). Vi kom ind pa omrader som kolonisering, besaettelse af fremmede magter, de deraf folgende lovgivnings- og kulturforandringer. Vi kom til den erkendelse, at uddannelseshistorie ogsa er en del af et lands historie (national- og personalhistorie). Samtidig fortes vi pa sporet af sprogenes og religionernes identitetsbarende kraefter, og vi indsa, hvorledes forskellige okonomiske orienteringer (plan- eller markedsokonomi) over indflydelse pa undervisnings- og religionsopfattelse. Ja, man kan ligefrem tale om ‘markedskulturer’. Det viste sig, at de studerende umiddelbart kunne leve sig ind i Grundtvigs ‘maerkepaele’, som de betragtede som henholdsvis vaerdier og redskaber for undervisning med henvisning til bondesamfundet og den historiske udvikling i deres hjemlande. I refleksion herover diskuteres den mulige (eller onskelige) transfer af Grundtvigs paedagogiske tanker til sakaldte tredjeverdenslande. Konklusionen er, at vi snarere bor tale om inspiration. Centralt for begreberne ‘det levende ord’ og ‘sand vekselvirkning’ star en reference til Jurgen Habermas (‘den herredommefrie samtale’ og ‘kommunikativ handlen’), og Wilhelm Dilthey diskuteres som baggrund for den antropologiske og hermeneutisk-kritiske tilgang til studiet og en mulig Grundtvig-kritik af samme. Endelig foretages en overvejelse af ‘Grundtvig som kvalitativ forskningsmetode’ sammenholdt med Grundtvigs holdning til metode og antropologi. Samtidig overvejes de mulige perspektiver for en integrations- og undervisningstilgang af multietniske, multikulturelle og multireligiose nye borgere i eksempelvis Danmark. Grundtvig-kilder til studiet udgores af Nordens Mythologi , Bon og begreb om en folkelig hojskole p a Akademiet i Soer samt sange og salmer, som de findes i Folkehojskolernes Sangbog. Herudover onsker jeg at udtrykke min tak til forskningslektor Kim Arne Pedersen, Center for Grundtvigstudier, Aarhus Universitet for udstrakt hjalp og inspiration gennem mit studium og tilblivelsen af naervaerende essay.