Søvn som aktiv deltagelse

Søvn i et klinisk perspektiv får (igen) opmærksomhed. I det ortopædkirurgiske indlæggelsesforløb er opmærksomheden rettet mod søvn, som et middel i recovery, men søvn er også en hverdagslivspraksis, som udføres i en relation mellem krop, rumlig og tidslig struktur. En relation, som er særligt intensiveret for ældre mennesker og mennesker med funktionsnedsættelse. Gennem et sociomaterielt perspektiv på tilblivelse udfolder og diskuterer artiklen, hvordan søvn som fænomen bliver til, og som praksis får mulighed for at være i den institutionelle sammenhæng mellem søvn som en hverdagslivs- og en medicinsk praksis for den ældre ortopædkirurgiske patient. Analysen peger på, at søvn bliver til gennem et medicinsk og organisatorisk deltagelsesperspektiv, som en social performance under indlæggelse.